Vi ønsker jer en rigtig god sensommer. Selvom vi kunne ønske vejret lidt
varmere, så har vi dog fået vores del af sommer og varme. De første to
uger af juli var vi, sammen med Sippe en tur i Toscana. Det var en
fantastisk tur og Sippes opførelse oversteg vores vildeste forventninger.
Med campingvognen spændt for, Sippe arrangeret i hendes nyerhvervede køre
bur kunne den næste 48 timer lange tur til Toscana begynde. Selvom Sippe
før turen, ikke var særlig øvet i at køre bil nåede hun faktisk allerede
inden motorvejen, at finde ud af at det bedste var, blot at ligge sig ned
og nyde turen.
Vi holdte ofte pauser, og efter lidt forvirring til at begynde med lærte
hun at pause var lig med vand og toilet. I starten var det svært at
besørge for hende – alle de fremmede lugte en tysk rasteplads byder på kan
godt forvirrer en lille foxer. Anden nat på farten overnattede vi på en
lille idyllisk campingplads i Østrig. Dejligt med at et længere stop,
endelig tid til boldspil, synes Sippe at tænke. Vi mærkede dog hurtigt at
den lille mus var meget træt og da hun havde spist stillede hun sig hen
til campingvognens dør – så var det tid til at gå i seng, som hun
selvfølgelig delte med sine mennesker.
Da vi dagen efter nåede til Toscana var den en meget træt hund, der dog
alligevel følte sig hjemme utrolig hurtigt. Personalet på campingpladsen
fortalte senere at de sammen havde snakkede om hvor imponerende dygtig den
lille danske foxterrier var. Ikke én gang hverken knurrede eller gøede
Sippe – det var vi selvfølgelig meget stolte over. Personalet var da også
en smule skeptiske da Sippe sammen med hendes familie stillede op til
Trekking tur på 10 km, kunne den hund klare det? Selvfølgelig kunne hun
det, for Sippe var det en leg.
Vi besøgte en masse byer, Firenze, Siena, Lucca og Pisa, her var Sippe
også eksemplarisk dygtig. Når vi satte os for at få lidt at drikke lagde
Sippe sig roligt i skyggen under bordet. På byturene fik Sippe utrolig
mange komplimenter.
Vi besøgte en masse byer, Firenze, Siena, Lucca og Pisa, her var Sippe
også eksemplarisk dygtig. Når vi satte os for at få lidt at drikke lagde
Sippe sig roligt i skyggen under bordet. På byturene fik Sippe utrolig
mange komplimenter.
I
Siena blev vi stoppet af en amerikansk far. Han og hans børn havde stået
og set på Sippe, og ville gerne vide hvad for en race det var og om det
var en dejlig hund, dertil kunne vi kun svare ja, samt give racen de
bedste anbefalinger. I butikkerne sad Sippe, hvis ikke en af os ventede
udenfor med hende, på armen. Personalet kom næsten altid hen og bad os
sætte hende ned. De er meget glad for hunde i Italien, og vores Sippe i
særdeleshed. Når vi ind i mellem synes Sippes ben måtte være trætte, kom
hun op på armen. Det var da også hyggeligt at komme op i et andet
perspektiv, men hurtigt begyndte hun at sprælle og ville gerne ned igen.
På pladsen var en 11 uger gammel gravhundehvalp og dens mor. Hvalpen
besøgte Sippe alene en dag og det var tydeligt at Sippe var klar over at
han var svagere end hende, trods det at hvalpen knurrede forholdte Sippe
sig fuldstædig roligt. Hun lånte ham endda hendes bold, hun kastede den
hen mod ham, som ville hun spørge om de skulle lege, hun var ikke til at
stå for.
Alt i alt var det en succes at have Sippe med på ferie. Hun var på intet
tidspunkt til besvær. I Italien er hunde velkomme stort set alle steder,
hvad enten der er campingplads, forretninger eller restauranter. Når turen
næste sommer går mod varmere himmelstrøg, er det helt sikkert med Sippe
bagi.